Strategy and business development

Lead Contract Manager med forhandlingserfaring

Forestil dig en fremtid, hvor du står i spidsen for at drive og udvikle relationen til vores eksisterende varmekunder på vores danske kraftvarmeværker

I denne rolle vil du medvirke til at sikre at vi fortsætter den grønne omstilling i tæt samarbejde med vores varmekunder. Dette indebærer både en løbende dialog omkring de eksisterende kommercielle varmeaftaler, samt strategiske forhandlinger om investeringer i etablering af ny kraftværkskapacitet. Dine primære arbejdsopgaver vil være at udarbejde strategier og løsninger i samarbejde med kunderne, drive forberedelse af mødeaktivtiet og eksekvering af eksterne møder.

Velkommen til Bioenergy
Du bliver en del af Customers & Settlement, hvor du sammen med dine kolleger vil blive en del af et team på 15 højt engagerede og kompetente kolleger, som sammen arbejder med kunderelationer og udvikling af varmeproduktionsløsninger på centrale danske kraftværker. Afdelings opgaver spænder bredt fra contract management, rapportering til myndigheder, regulatoriske opgaver, projektledelse, ansvar for afregning af varmekontrakter og udarbejdelse af diverse interne økonomske analyser.  Hverdagen er karakteriseret af samarbejde og mulighed for at udvikle sig gennem interaktion med afdelingens erfarne contract managers.

I jobbet vil du:

  • fastlægge strategien for og gennemfører forhandling af varmeaftale
  • være ansvarlig for udarbejdelse af interne beslutningsoplæg, herunder business cases
  • være ansvarlig for den løbende kundekontakt, herunder håndtering af diverse spørgsmål og genforhandling af eksisterende aftaler
  • være ansvarlig for intern kommunikation omkring varmeaftalerne til andre funktioner i organisationen.

For at få succes i denne rolle forventer vi, at du:

  • har et stort fokus på samarbejde med dine kolleger
  • har erfaring med at drive processer med flere involverede part, gerne med både tekniske og økonomiske udfordringer
  • kan løse opgaver selvstændigt imens du formår at bidrage positivt til teamet
  • har en struktureret tilgang til dine opgaver, kombineret med et stort drive og en positiv tilgang til udfordringer
  • trives med at have mange bolde i luften og indgå i mange relationer
  • har erfaring med langvarige kunderelationer og forhandlingsforløb.

Få et job, der gør en forskel
Ørsted er kåret som verdens mest bæredygtige energiselskab, og som global leder står vi i spidsen af klimakampen. Hos os vil du være med til at skabe og drive de ændringer, der kan lede til en grøn fremtid indenfor energi. Du vil styrke dit talent i en hurtigt voksende branche, hvor du vil have mulighed for at lære og udvikle dig gennem udfordrende opgaver og i samarbejde med førende eksperter. Her vil du arbejde i et behageligt arbejdsmiljø baseret på tillid, respekt og samarbejde.

Form fremtiden med os
Send din ansøgning til os så hurtigt som muligt og senest den 30. november 2022, da vi løbende indkalder til samtaler. Vi forbeholder os retten til at fjerne annoncen, når vi har fundet den rette kandidat.

Du er velkommen til at kontakte Boje Henriksen, Director, på (Denmark +45) 99557839, hvis du vil vide mere om stillingen.

 

Hvis du ønsker at anmode om justeringer af arbejdsmetoder, arbejdsmønstre eller vurderings- eller interviewprocessen, tager vi med glæde en snak om alternative arrangementer. 

Bemærk venligst, at din ansøgning kun bliver taget i betragtning, hvis den indsendes via vores online karriereside.