Operations and technicians

Maintenance Supervisor

Forestil dig en fremtid, hvor du er en del af et dynamisk serviceteam, som vedligeholder hele tre kraftværker i København

I denne rolle vil du være ansvarlig for planlægningen og udførelsen af daglige vedligeholdelsesopgaver på Avedøreværket, H.C. Ørsted-værket og Svanemølleværket. Du vil varetage et udfordrende job i et åbent og uformelt miljø, hvor du kan se frem til at dele din viden og erfaring med engagerede og kompetente kolleger. Vi arbejder på Power to X anlæg, og ser os selv som en vigtig partner i fremtidig vedligehold af disse anlæg. Vi prioriterer sikkerheden ved arbejdets udførelse og sætter kvaliteten af vores arbejde højt.

Velkommen til Asset Risk Management

Du bliver del af Maintenance Execution, hvor du sammen med dine kolleger vil udføre daglige vedligeholdelsesopgaver på vores tre værker i København. Du vil blive en del et team på 25 medarbejdere, hvor ting som samarbejde, humor og godt arbejdsmiljø er vægtet højt. Du vil i jobbet få gode muligheder for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer.

I jobbet vil du:

  • sikre detail planlægning og gennemførelse af vedligeholdelsesopgaver med fokus på arbejdsmiljø, sundhed og sikkerhed, økonomi, kvalitet og tid
  • forventningsafstemme udførelsestidspunkt og kvalitet med leverandører
  • forberede sikkerhedsprocedurer og arbejdstilladelser med leverandører
  • gennemføre QHSE tilsyn på opgaver
  • skabe gode relationer og agere som rollemodel for vores leverandører.

For at få succes i denne rolle forventer vi, at du:

  • har arbejdet med stærk-, og svag- strøm førhen
  • er god til at gennemskure komplekse problemstillinger
  • kan koordinere mange opgaver og sikre den rette leverandør på det rette tidspunkt.

Få et job, der gør en forskel

Ørsted er global leder inden for havvindenergi og er kåret som verdens mest bæredygtige energiselskab. Vi går forrest i omstillingen til grøn energi, og vi investerer derfor betydeligt i personlig og professionel udvikling af vores medarbejdere. Hos os får du mulighed for at udnytte dit fulde potentiale, og du vil opleve et mangfoldigt og dynamisk arbejdsmiljø med stort fokus på samarbejde.

Form fremtiden med os

Send din ansøgning til os så hurtigt som muligt og senest den 20 May 2022, da vi løbende indkalder til samtaler. Vi forbeholder os retten til at fjerne annoncen, når vi har fundet den rette kandidat.

Du er velkommen til at kontakte Peter Rossander Willumsen, Manager, på +4599555177, hvis du vil vide mere om stillingen.

Bemærk venligst, at din ansøgning kun bliver taget i betragtning, hvis den indsendes via vores online karriereside.