Marketing, branding and communications
Studentermedhjælper
Forestil dig en fremtid, hvor du er med til at gøre det nemt for virksomheder at købe energi i en afdeling, der arbejder med marketing, salg og kundeoplevelser
I denne rolle understøtter du Sales Enablement & Marketing-afdelingens aktiviteter, der handler om at levere konsistente, værdiskabende og differentierede kundeoplevelser, der direkte påvirker vores salg, kundeloyalitet og omkostninger.
Velkommen til Ørsted Erhverv
Du bliver del af Sales Enablement & Marketing, hvor du sammen med dine kolleger driver markedsføring, understøtter salg og optimerer kundeoplevelser for virksomheder, der køber energi hos Ørsted Erhverv, og sammen skaber vi solide resultater. Er du bachelor- eller kandidatstuderende, får du i denne rolle en unik mulighed for at kombinere teori og praksis. I vores team kommunikerer vi åbent og arbejder sammen med stor respekt for hinanden, og vi prioriterer personlig udvikling og faglig læring højt.
I jobbet vil du:
- deltage i udvikling og implementering af nye initiativer til forbedring af kundeoplevelsen, koordinere interne projekter og samarbejde med andre afdelinger
- gennemføre analyser af fx marketingaktiviteter og kundetilfredshed og deltage i markedsundersøgelser og identificering af nye muligheder for at styrke vores brand
- vedligeholde og opdatere indhold på vores hjemmeside og SoMe, samt udvikle indhold til nyhedsbreve og kampagner rettet mod kunder og også overvåge online kundesamtaler og -engagement
- arbejde med kundeindsigter og analysere kundebehov
- opsamle og analysere kvalitative og kvantitative data om kundeoplevelser og salgs- og marketingindsatser
- deltage i design og redesign af kundevendte processer og kontaktpunkter og forbedre måden vi leverer processerne på internt.
For at få succes i denne rolle forventer vi, at du:
- er selvstændig, opsøgende og har let ved at skabe positive relationer internt og eksternt
- har et stærkt kommercielt og resultatorienteret mindset og en relevant uddannelsesmæssig baggrund
- er ambitiøs, har en positiv indstilling og et smittende engagement
- er velformuleret i skrift og tale på dansk, har et højt drive og en struktureret tilgang til dit arbejde
- har minimum et år tilbage af dit uddannelsesforløb.
Selvom din profil ikke matcher alle punkterne, har du måske andre kompetencer, der vil være relevante. Mener du, at du kan bidrage til teamet, så send os din ansøgning.
Få et job, der gør en forskel
Ørsted er kåret som verdens mest bæredygtige energiselskab, og som global leder står vi i spidsen af klimakampen. Hos os vil du være med til at skabe og drive de ændringer, der kan lede til en grøn fremtid indenfor energi. Du vil styrke dit talent i en hurtigt voksende branche, hvor du vil have mulighed for at lære og udvikle dig gennem udfordrende opgaver og i samarbejde med førende eksperter. Her vil du arbejde i et behageligt arbejdsmiljø baseret på tillid, respekt og samarbejde.
Form fremtiden med os
Send din ansøgning til os så hurtigt som muligt. Vi indkalder løbende til samtaler, og vi forbeholder os retten til at fjerne annoncen, når vi har fundet den rette kandidat.
Hvis du ønsker at anmode om justering af arbejdsmetoder eller arbejdsmønstre eller hjælp til rekrutteringsprocessen, så send en e-mail til accomodation@orsted.com.
Bemærk venligst, at din ansøgning kun bliver taget i betragtning, hvis den indsendes via vores online karriereside. Vi tager ikke ansøgninger eller forespørgsler fra eksterne rekrutteringsbureauer eller bureauer i betragtning til denne stilling.