Operations and technicians

Maintenance supervisor

Forestil dig en fremtid, hvor du er en del af et dynamisk serviceteam, der vedligeholder komplekse procesanlæg

I denne rolle vil du være ansvarlig for planlægning og udførelse af vedligeholdelsesopgaver på Kyndbyværkets kraftværksanlæg.

Velkommen til Maintenance Execution på Kyndbyværket
Du bliver en del af Maintenance Execution, hvor du sammen med dine kolleger vil være ansvarlig for planlægning og udførelse af daglige vedligeholdelsesopgaver. Vi er et team bestående af to supervisorer, som har fokus på sikkerhed og effektivitet.

I jobbet vil du:

  • sikre en optimal eksekvering af vedligeholdelsesopgaver med fokus på arbejdsmiljø, økonomi, kvalitet og tid
  • sikre, at alle opgaver planlægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt
  • forventningsafstemme udførelsestidspunkt og kvalitet med leverandører
  • forberede sikkerhedsprocedurer og arbejdstilladelser med leverandører og gennemføre tilsyn på opgaver, som udføres af leverandører
  • deltage i det lokale QHSE-arbejde.

For at få succes i denne rolle forventer vi, at du:

  • har en uddannelsesmæssig baggrund som enten maskinmester eller tekniker suppleret  med relevant efteruddannelse .
  • har erfaring med stærkstrømsanlæg og kan igangsætte vedligeholdelsesarbejde i disse
  • kan føre fagligt tilsyn med de driftsmæssige opgaver og med sikkerheds- og arbejdsmiljøopgaver i udførelsesfasen
  • ud over dansk behersker engelsk i skrift og tale
  • har kørekort til personbil og kan møde til arbejdstiderne 07.00-15.00 (Fredag 07.00-14.30).

Få et job, der gør en forskel
Ørsted er global leder inden for havvindenergi og er kåret som verdens mest bæredygtige energiselskab. Vi går forrest i omstillingen til grøn energi, og vi investerer derfor betydeligt i personlig og professionel udvikling af vores medarbejdere. Hos os får du mulighed for at udnytte dit fulde potentiale, og du vil opleve et mangfoldigt og dynamisk arbejdsmiljø med stort fokus på samarbejde.

Form fremtiden med os
Send din ansøgning til os så hurtigt som muligt og senest den 24 October 2021, da vi løbende indkalder til samtaler.

Du er velkommen til at kontakte Peter Kristensen, Team Lead, på +4599557369, hvis du vil vide mere om stillingen.

I denne rolle må du forvente nogen rejseaktivitet, da du skal løse opgaver på andre anlæg, som også tilhører Ørsted.